Besøg Aalborg City i vinterferien. Nordjylland har vinterferie i uge 8 og resten af Danmark i uge 7. Derfor kan vinterferiebilletten bruges både i uge 7 og 8.
Vinterferiebilletten er for børn op til 12 år. Én vinterferiebillet udløser én overraskelse hvert sted og én billet til hvert oplevelsessted. Prisen er kr. 75,- pr. billet inkl. billetgebyr og billetter skal købes online her på siden. Værdi pr. billet er kr. 500,-. Billetterne kan afhentes fra mandag 10. februar til fredag 14. februar og igen fra mandag 17. februar - fredag 21. februar på Citykontoret i Lille Kongensgade 6. Kontoret er åbent for afhentning mellem kl. 9.30 - 14.00.
Gå på jagt efter overraskelser i byens butikker og spisesteder. Vinterferiebilletten kan bruges i byens butikker og spisesteder fra mandag 10. februar til og med lørdag 22. februar 2025. (Undtagen søndag 16. februar 2025). Med i billetten er følgende til ét barn:
Varm kakao med flødeskum hos Café Herman i Salling ved Algade Torv
Lille børnesoftice i bæger fra Kaffebaren i Friis Streetfood
Overraskelse fra Bog & Idé. Kan afhentes i butikken på Nytorv eller i Bispensgade
Overraskelse fra Lagkagehuset i Nørregade
Overraskelse fra BR i Algade
Overraskelse fra Føtex i Slotsgade
Anders And blad fra Norlys i Bispensgade
Pommes Frites fra Bogø Sandwich i Østerågade
Udover overraskelserne, så får du også hele TRE vouchers
Gratis adgang for ét barn til Aalborg Zoo. Voucheren kan bruges fra mandag 10. februar til og med søndag 23. februar 2025.
Gratis adgang for ét barn til Springeren. Voucheren kan bruges fra mandag 10. februar til og med søndag 23. februar 2025.
Gratis adgang for ét barn til AaB kamp i slutspillet. Kampen kender vi ikke endnu.
Vi glæder os til en hyggelig vinterferie i Aalborg City